K. Juby Smith’s Legat


K. Juby Smith
K. Juby Smith’s Legat blev stiftet 6. januar 1965 af grosserer K. Juby Smith, som ved stiftelsen gjorde legatet til universalarving af sit jordiske gods – som han sagde – når jeg dør. K. Juby Smith døde 11. december 1972.

Formålet med legatet er at kanalisere nogle af de penge, som K. Juby Smith igennem livet har tjent ved samhandel med dansk landbrug, tilbage til landbruget i form af donationer fra legatet til formål som stifteren selv beskrev i sit testamente og i dag er Legatets uddelingspolitik som følger:

Formål 1

At anvende dets indtægt navnlig til støtte inden for kornhandel, kornforædling og landbruget, samt til støtte for yderligere uddannelse af flittige og dygtige unge mennesker, fortrinsvis inden for de nævnte brancher. Herunder både uddannelse på landbrugsskoler med videre og som rejselegater i forbindelse med studier i udlandet.

Formål 2

At støtte almenvelgørende og almennyttige formål i bred forstand.

Sådan søges legatet

Legatet kan principielt ikke søges, men alle henvendelser til legatets sekretariat besvares og relevante ansøgninger forelægges legatets bestyrelse til bedømmelse – og afgørelse – efter samme procedure som indstillinger foretaget af legatets bestyrelsesmedlemmer m.fl.

Indstillinger til legatet og behandling af disse foretages successive i løbet af året og beslutning om uddeling sker senest ved et af fire årlige bestyrelsesmøder.

Såfremt du henvender dig med en ansøgning, skal den mindst indeholde følgende oplysninger:

Dit fulde navn, adresse, dit CV eller personlige oplysninger om dig selv – f.eks. anbefaling/er, udtalelser, eksamens papir etc. – oplysninger om uddannelsens formål og evt. uddannelsessted, uddannelsens periode og forventet budget, uddannelse her i landet eller andet sted i verden etc. etc.
Såfremt der måtte mangle nogle oplysninger henvender vi os til dig desangående.

CPR nr. og bankkonto etc. skal efterfølgende oplyses såfremt ansøgningen udløser en donation.

Bogen om K. Juby Smith

Såfremt du er interesset i at vide mere om K. Juby Smith og hans liv og levned, samt baggrunden for stiftelsen af K. Juby Smith’s Legat, kan du erhverve bogen: K. Juby Smith’s biografi, EN PIONER – indenfor dansk kornhandel & landbrug – stifter af K. Juby Smith’s Legat, Nielsen & Smith A/S – A/S Taarnholm.

Bogen, der udkommer i 2022, dækker perioden fra 1895 til 2020 samt fremtiden for K. Juby Smith’s Legat og kan bl.a. erhverves ved henvendelse til sekretariatet.

Kontakt

K. Juby Smith’s Legat

c/o A/S Taarnholm
Sydvestvej 88, 1. Sal th.
DK-2600 Glostrup
Phone: +45 6020 6065
Mobil: +45 2168 5911
E-mail: ivan@taarnholm-kjs.dk
E-mail: taarnholm@taarnholm-kjs.dk